JH Staalindustri A/S - Branche: Mejeri industri

JH Stålindustri har siden 1990, produceret rustfrie ståltanke til mange af mejerierne i Skandinavien. Hovedsagelig er det trykløse proces- og rengøringstanke, men vi har også produceret et utal af udendørs silotanke for mejeriindustrien.

Renhed

JH Stålindustri har mange års erfaring i produktionen af rustfrie ståltanke. Rustfrit stål er som udgangspunkt et hygiejnisk materiale til en fornuftig pris. Rustfrit stål er et godt materiale at arbejde med, da det er let at bearbejde og svejse. Samtidig kan svejsningerne efterfølgende slibes og tilpasse, så de lever op til  mejeriindustriens høje hygiejnekrav. Med en tank i rustfrit stål opnår man derfor en høj grad af hygiejne og renlighed.

CIP-processer

I fødevare- og mejeriindustrien er vigtigheden i at opretholde et hygiejnisk procesmiljø altafgørende, for at sikre produktets kvalitet og renhed. Det er her, et godt Clean-in-place (CIP-system) kommer ind.

CIP er en metode til rengøring af:

  • Sanitære proceslinjer
  • Tanke
  • Udstyr, der anvendes i et procesanlæg

Dette uden at skulle fjerne eller adskille rør og udstyr for at udføre rengøringen. I CIP-processen pumpes rengørings-, skylle- og desinficeringsmidler gennem den samme rørbane som produktet for at fjerne produktrester fra alle interne overflader.

CIP-processen er vigtig i forsøget på at garantere fødevaresikkerheden i mejeriindustrien. Automatiseringen af rengøringen mellem produktionskørsler, formindsker potentiel forurening og produkter, der ikke opfylder kvalitetsstandarder. Udførslen af korrekt CIP – fra design til validering – sikrer en konstant produktkvalitet.

Blandt fordelene ved at installere CIP-processer er:

  • Minimerer fejl: Automatisering af rengøringen reducerer risikoen for menneskelige fejl, der kan bidrage til et usikkert produkt.
  • Øger medarbejdernes sikkerhed: Reducerer kemisk eksponering ved at indeholde rengøringsmidler i systemet.
  • Mere produktionstid: Da mindre produktionstid går tabt til rengøring, bruges der mere tid på at fremstille produktet.
  • Produktkvalitet: Pålidelig og automatiseret rengøring, betyder bæredygtig produktkvalitet og konsistens i produktet.
  • Ressourcebesparelser: Vand- og energiforbrug reduceres betydeligt ved en CIP-proces.

Røreværker

JH Stålindustri beregner og fremstiller røreværker, der opfylder krav til omrøringen i det specifikke produkt, f.eks. mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter eller andre mejeriprodukter.

Simpelt modulopbygget

Med et fleksibelt, modulært design, gør JH Stålindustris rørværker det muligt for dig at skræddersy en løsning efter dine krav. Vores program af røreværker inkluderer topmonterede- eller sidemonterede enheder. Modulariteten på vores røreværker gør installationen og vedligeholdelsen lettere, og med et overlegent design sikres kvalitet og økonomi.

Hygiejnisk ydeevne

Vores røreværkers ydeevne, er designet efter kompromisløs renhed og skånsomhed overfor produktet. Alle vores røreværker er designet til brug i hygiejniske processer, og vores specialbyggede røreværker har glatte overflader, hvilket er med til at skabe optimalt flow for det enkelte produkt.

Energieffektivitet

Overlegen ydeevne og energieffektivitet er et kendetegn for vores røreværker. Baseret på omfattende væskedynamik undersøgelser, er pumpehjulet designet med unikke formskæringer. Pumpehjulet er betydeligt mere effektivt end dem med standardhældning. Dette reducerer energiforbruget såvel som mængden af varme absorberet af dit produkt, hvilket kan bidrage til yderligere besparelser, hvis efterfølgende afkøling er påkrævet.

Nedkøling

Vi konstruerer procestanke for mejeriindustrien i størrelser fra 50L og helt op til 40.000L. Disse tanke bliver i høj grad anvendt til:

  • Smør
  • Ost
  • Yoghurt
  • Is
  • Babymad
  • Pulveriseret mælk

For disse produkter vil der ofte være behov for opvarmning og/eller nedkøling af produktet i tanken. Til at justere dette, svejses en udvendig termokappe på produktsvøbet. Kappearealet, kan JH Stålindustri være behjælpelig til at beregne, og dette beregnes naturligvis på baggrund af hvilke proceslinje procestanken skal indgå i. Tankene udføres som regel i syrefast stål EN 1.4404 (316) og udvendig beklædt med EN 1.4301 (304).
JH Stålindustri kan på baggrund af sine mange års erfaring i mejeribranchen, også vejlede og rådgive i valget af procestank til netop din virksomhed. Dermed får I den procestank, der skaber mest værdi for netop jeres proceslinje.

Isolering

Indendørstanke vil altid være beklædt med en fuldsvejst rustfri kappe. Udendørstanke vil ofte være silotanke på over 80 m³ og vil således være minimum 8 til 10 meter høje, hvorved det vil være nødvendigt at servicere udstyr på toppen. Således vil toppen være isoleret og beklædt med en fuldsvejst rustfri top som det er muligt at gå på. Skridsikker maling, gelænder og lejder vil være sikre tilvalg.

Dokumentation

Der stilles stadig større krav til dokumentation, herunder materialer certifikater, svejse procedurer samt svejse certifikater. JH Stålindustri er hertil et sikkert valg.